Smølf

 
Smølferne (les Schtroumpfs på originalt fransk) blev opfundet af den belgiske tegner Pierre Culliford, bedre kendt som Peyo, tilbage i 1960, hvor de debuterede i Henrik og Hagbart-albummet : "Den fortryllede fløjte" på s. 20 kan vi se et par smølfeøjne, med alt andet skjult i en busk. Nogle arme ses på s.22, og smølferne nævnes af Hominbus (en karakter (troldman) i "Den fortryllede fløjte"). På s.37 hører vi om hvor smølferne bor, og vi møder dem rigtigt på s.39... Smølfernes alder nævnes på s.40. Her erfares, at de fleste almindelige smølfer er omkring 100 år! gamle. Hvorimod Gammelsmølfen er 542 år (dette er desværre en misvisende alder, da Gammelsmølfs fødselsdag til netop dette årstal, først afholdes i Nr.13 Babysmølfen på side 24, og dette album er skrevet senere end Henrik & Hagbart "Den fortryllede fløjte!). En smølf er et lille blåt væsen (3 æbler højt), der bor i et lille paddehatteformet hus. Smølferne bor i en landsby i skoven. De bliver jagtet af den onde troldmand Gargamel og hans brune kat Azrael. Gargamel vil skiftevis spise Smølferne eller lave dem til guld (han har fundet en gammel bog om alkymi, der siger, at man med 6 smølfer kan lave bly til guld).Hans planer går dog aldrig godt, og han ender altid med at stå tilbage som taberen. Smølferne har dog også venner i skoven, bl.a. Fader Tid, Moder Natur og troldmanden Homnibus. Oprindeligt var der 98 smølfer med hvide bukser og hvide huer, der alle var hankøn. Derudover var der Gammelsmølf, som var den ældste, men ikke deres far. Han havde røde bukser og rød hue. Smølfernes navne er enten udtryk for et fysisk træk (Gammelsmølf, Stærksmølf), et karaktertræk (Dovensmølf, Drømmesmølf, Dummesmølf, Dydigsmølf, Gnavensmølf, Skæmtesmølf, Ædesmølf), deres funktion i landsbyen (Bagesmølf, Altmuligsmølf, Bondesmølf) eller blot deres hobby (Digtersmølf, Malersmølf, Musiksmølf, Pyntesmølf). Ifølge Gammelsmølfs tryllebog skal der danses en 100 smølfers dans hvert 654. år for at undgå, at Smølferne de næste 654 år skal leve i ulykke. Med kun 99 smølfer gav det et problem, indtil Pyntesmølfs spejlbillede ved et lynnedslag blev levende. Smølfen, der kom ud af det, kaldes enten Spejlsmølf eller blot Smølf nr. 100.


Forlaget Interpresse udgav serien Smølferne i 1972-1973 under navnet Snøvserne. Benny Andersen havde tidligere skrevet 4 børnebøger med bl.a. en Snøvs, så han forlangte at forlaget ændrede navnene. Efter en pause på tre år udkom serien så fra Carlsen under navnet Smølferne.


Her kan man se navnene på nogle af smølferne da de hed snøvserne:
Tilbage
Forsiden