Smølfine
 
 






































 



 Tilbage
Forsiden
På billed 1 kan man se smølfines oprindelige udseende, hvor hun er glad, men irriterende og anstrengende. På billed 2 kan man se smølfine som græder da hun er er blevet drillet til gråd, som er skyld i hun gennemgår en smølfoperation, hvor hendes udseende så bliver ændret til det, det er i dag, som er vist på billed 3

Der findes ikke så mange pige smølfer. Faktisk var Smølfine i lang tid den eneste, hvis man ser på smølfehistorierne. Men på figurerne, er der efterhånden udkommet, endog rigtigt mange forskellige udgaver. Oprindeligt var der kun smølfer, der var drenge og Gammel Smølf. En dag udtænkte Gargamel endnu en af sine håbløse ideer, til at indfange smølfer på, nemlig ved at lave en Smølfine, der skulle forvirre dem og forlede dem til ikke at være så kvikke. Dette sker alt sammen i album 5 "Smølfine". Smølfepigen var fra første færd IKKE særlig køn - faktisk var hun lidt smågrim og super irriterende. Hun fik hurtigt navnet Smølfine, og hun blev fundet af en smølf i skoven og bragt til smølfelandsbyen. Her forsøgte hun at falde til, men smølfer der ALDRIG før havde været i nærheden af en pige smølf, var lige ved at "kløjes" i hendes snaksaglighed. I historien bliver Smølfine til sidst drillet til gråd...(Nr.5 s.20) med sit udseende af de andre smølfer. De laver et komplot mod hende, så hun skal tro hun er for tyk! Gammel Smølf gennemskuer det dog, og han giver hende på 2 dage, via en plastisk smølfoperation, (og måske noget trylledrik), det udseende Smølfine har den dag i dag. Derefter drømmer alle smølferne om et kys, opmærksomhed, en dans, fra Smølfine...Men Smølfine lader sig ikke påvirke af smiger, til gengæld spiller Smølfine på alle de kvindelige tangenterer, der overhovedet nogensinde har eksisteret. Smølfine kan lide alle smølferne hver især, for deres specielle egenskaber. Så i de efterfølgende album har alle smølferne på skift været forelsket i Smølfine, hvorimod hun aldrig til nu har forelsket sig.

Smølfine opskriften:
Et drys koketteri... en håndfuld fordomme... tre krokodilletårer... en kyllingehjerne... et lille stykke giftig tunge... en karat rævestreger... en håndfuld vrede... et stykke blændværk... en skæppe grådighed... et par dråber uærlighed... lidt tankeløshed... et fingerbøl fuld hovmod... en pint misundelse... en kopfuld sentimentalitet... lige dele tåbelighed og snedighed... bryggen spædes op med flygtighed og stædighed efter behov og krydres tilsidst med en kærte der har været tændt i begge ender...!!!
En af Gargamels planer var at sende pigesmølfen Smølfine ind i smølfelandsbyen. Med 99 hansmølfer og kun én pige gav det en voldsom ballade i den ellers så fredelige landsby. Samtidig arbejdede hun for Gargamel, og det lykkedes hende (ved at lokke Digtersmølf) at oversvømme landsbyen. Da det blev afsløret, at hun arbejdede for Gargamel angrede hun, og Smølferne tilgav hende. Hun forlod dog landsbyen for en tid for ikke at være skyld i mere ballade, men vendte senere tilbage og bosatte sig i landsbyen. Mens Smølfine boede udenfor landsbyen, blev det tid til at danse de 100 smølfers dans.