Historier
Historier.....



Smølfefiguren blev introduceret i 1965. Sidenhen er mere end 400 kommet til smølfefamilien. Der er alle mulige og umulige smølfer - alt hvad man kan forestille sig af sportsgrene, tidsklassikere, historiske gengivelser af Abraham Lincoln, Edison osv.

Der findes forskellig markeringer (se Produktionsmarkeringer) under de fleste smølfer - gul, sort, rød, grøn plet, farvedifferencer både i hud (den blå) og hår. Eller der kan mangle noget, f.eks. øjenvipper på Smølfine etc. Forskellene er mange, og alle er endnu ikke fundet. Så hvis man er en fuldstændig samler, kan kollektionen nok aldrig blive hel, da flere varianter endnu vil blive ved at dukke op, så længe der udgives nye smølfer, eller samlere sælger ud af deres unikke samling. Så umiddelbart kan en samling sagtens løbe op i flere tusinde forskellige smølfer, eller man kan finde den afgrænsning man selv syntes er den korrekte, og så begrænse sin samling efter det valg.

Jeg selv har ikke fundet begrænsningens kunst, jeg syntes de alle er unikke, og min samling af almindelige smølfer er nu over 1100 forskellige, og så kommer supersmølferne... Samtidigt samler jeg også på alt muligt foruden den klassiske smølfefigur. Lærredsposer med smølfer på, halskæder, øreringe, nøgleringe og telefonstrips, snørrebånd, lagkagelys, postkort og alle papirudgaverne af dem. Jeg har sågar hollandske smølfetegneserier - men så har vi også lidt til at lave kollager af, for det bliver de danske udgivelser IKKE brugt til.

Der bliver stadig produceret smølfer - i øjeblikket 8 hvert år. Der har hidtil udelukkende været 2 år, 1988 & 1991, hvor ingen smølfer blev produceret. Den gyldne smølf skulle vist være nummer 100 udgivne. Samtidigt er der sket, indtil mange gange efterhånden, at nogle af smølferne er blevet genudgivet. Hermed er der igen grobund for ekstra samling, netop af alle årgangsudgivelserne!

Læs her: Starten på smølferne
Forsiden